At arbejde hos os

Aktuelle jobopslag

Dialoquium
.....................................................

 
 

Er det dig vi søger til vores udfordrende stilling indenfor avanceret it-teknologi?

SecuriPax a/s, søger en ny kollega, der brænder efter at arbejde med avanceret it-teknologi. Samtidig tørster du efter ny viden og erfaring. Som type er du meget interesseret i mange forskellige teknologifelter, men særligt har du lyst til at arbejde med netværk, operativsystemer og serverløsninger i store enterprise-miljøer.

Den person, som vi er på udkig efter, er først og fremmest en Open Source ekspert. Du er dygtig til - og har arbejdet professionelt med - Linux systemadministration, kender forskellige distributioner og har god føling med de væsentlige systemløsninger, som findes i Open Source community’et.

Dine faglige kvalifikationer

Du har kompetencer indenfor nogle af følgende områder – resten kommer du til at lære hen ad vejen:

  • Open Source mailsystemer som f.eks. Exim, Postfix eller Sendmail.
  • Apache, thttpd server etc.
  • Windows systemadministration.
  • Exchange server, AD, MS-SQL, .Net.
  • Cisco, Hewlett-Packard, Check Point m.v.
  • Perl og Shell-scripts. Eventuelt også programmering i C#, Java, C++, JavaScript, ASP o.l.
  • Sikkerhed: Viden om buffer-overflows, injection problematikker, XSS angreb etc.
  • M.v.

Personlige kvalifikationer

Du er kvalitetsbevidst og leverer derfor også altid en super god dokumentation, hvor du inden tiden nøje har overvejet, hvem du skriver til og hvilket niveau tingene skal detaljeres på. Du er selvfølgelig også et rart menneske, som er omgængelig og nyder at dele din viden med kompetente kolleger.

Uddannelsesbaggrund

Formentlig har du en akademisk baggrund som dataingeniør, datalog eller lignende, så det teoretiske fundament er i orden. Det kan dog også være, at din baggrund er anderledes, hvor du mener at have opnået tilsvarende kompetencer ad andre veje.

Hvad tilbyder SecuriPax?

Hvis ovenstående passer på dig, så passer vi formentlig også rigtig godt sammen med dig. I SecuriPax a/s prøver vi nemlig at kombinere alle disse ting sammen med et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor hverdagen også er til sjov og ballade. Vi tilbyder dig en udfordrende hverdag, hvor du får lov til at udvikle dig i takt med de opgaver, vi udfører hver dag for vores kunder. Glæd dig også til at deltage i vores uddannelsesprogram, som omfatter studiegruppe hver mandag og de øvrige uddannelser vi gennemgår hvert år. Løn og ansættelsesforhold afspejler dine kvalifikationer.

Domicil

Vejen

Interesseret...

... så send din ansøgning og dit CV til job@securipax.dk. Du kan læse meget mere om os og det at arbejde i SecuriPax på vores hjemmeside www.securipax.dk og kan få besvaret evt. spørgsmål ved at ringe til Nis Peder Bonde på tlf. 70 26 09 80. Vi ser frem til at høre fra dig!
 

 
 

SecuriPax a/s       Vejenvej 41       Askov       DK-6600 Vejen       Tel. (+45) 7026 0980       Fax (+45) 7026 0981